Vinteren er normalt en stille periode for lystfiskere, men når man ikke kan komme ud på vandet med fiskegrejet, kan man i stedet benytte de korte kolde dage til at forberede sig. Det kunne for eksempel være ved at binde sine egne fluer.
Netop fluebinding er der mulighed for at få inspiration til lørdag den 21. februar mellem klokken 13 og 15. Her vil lystfisker og fluebindeentusiasten Per Hansen i et Borger-til-borger-arrangement på Fredensborg Bibliotek demonstrere sine evner.